Fair IT
+45 70 150 112 support@fair-it.dk
← Alle guides

📧 Opsætning af DMARC

Beskyt jeres domæne fuldt mod e-mail-snyderi — fortæl modtagere hvad de skal gøre med falske mails.

DMARC er sikkerhedsstandarden der binder SPF og DKIM sammen og fortæller modtagere hvad de skal gøre med mail der ikke kan verificeres. Start altid i overvågnings-tilstand (p=none) og skærp gradvist. Vigtigst: SPF og DKIM skal være opsat først.

1 Hvad er DMARC?

DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) er den tredje og øverste sikkerhedsstandard. Den bygger oven på SPF og DKIM og fortæller modtageren hvad de skal gøre når en mail fejler SPF- og/eller DKIM-tjekket — f.eks. afvise den, sende den til spam, eller ingenting (overvågnings-tilstand).

Før du starter: DMARC kræver at SPF og DKIM er opsat og virker. Sørg for at have begge på plads før du opretter DMARC — ellers risikerer du at jeres egen mail bliver afvist.

2 Trin 1 — Start i overvågnings-tilstand

Begyn altid DMARC med p=none (overvågning). Det betyder at mail der fejler SPF/DKIM stadig leveres, men I modtager rapporter så I kan se om alt er opsat korrekt.

Opret en TXT-post i jeres DNS med følgende værdi:

TypeNavn/HostVærdi
TXT_dmarcv=DMARC1; p=none; rua=mailto:dmarc@dit-domæne.dk; ruf=mailto:dmarc@dit-domæne.dk; fo=1
Hvad betyder det?
p=none = overvåg, afvis intet
rua=mailto: = samlede rapporter sendes til denne adresse
ruf=mailto: = detaljerede fejlrapporter sendes til denne adresse
fo=1 = rapportér også når kun én af SPF/DKIM fejler

3 Trin 2 — Overvåg rapporterne

Lad DMARC køre i p=none i 1-2 uger. I modtager XML-rapporter fra mailudbydere der viser hvilke mail der fejler SPF/DKIM. Dette hjælper jer med at identificere legitime afsendere I mangler i SPF, eller tjenester I har glemt at opsætte DKIM for.

4 Trin 3 — Gå til karantæne eller afvis

Når rapporterne viser at al jeres legitim mail passerer SPF og DKIM, kan I skærpe politikken:

  1. p=quarantine — mail der fejler sendes til modtagerens spam-mappe
  2. p=reject — mail der fejler afvises fuldstændigt (anbefalet slut-mål)

Opdater TXT-posten til:

DMARC — Karantænev=DMARC1; p=quarantine; rua=mailto:dmarc@dit-domæne.dk; ruf=mailto:dmarc@dit-domæne.dk; fo=1

Vent igen 1-2 uger og tjek rapporterne. Går alt godt, gå til reject:

DMARC — Afvis (fuld beskyttelse)v=DMARC1; p=reject; rua=mailto:dmarc@dit-domæne.dk; ruf=mailto:dmarc@dit-domæne.dk; fo=1
✓ DMARC er fuldt opsat når portalens domæne-modul viser grønt flueben ved DMARC, og I modtager regelmæssige rapporter.

Brug for hjælp?

Vi hos Fair IT hjælper gerne med opsætning af e-mail-sikkerhed. Ring eller skriv til os.

Ring til os →